Hovedretter
Cheddar burger med pesto og valnød
Personer 2
Ingredienser
- 2 burgerboller
- 300-350 g. hakket oksekød
- 4-6 spsk. basilikumpesto (købt færdiglavet)
- 4 skiver KERRYGOLD RØD CHEDDAR
- 80 g. valnød
- 1 håndfuld rucola
- 4 spsk. creme fraiche
- 1. fed hvidløg
- 1 tsk. purløg
Tilberedning
- Form to bøffer i samme størrelse og krydr med salt og peber.
- Bland creme fraiche med salt, peber, hvidløg og purløg og sæt den til side.
- Steg bøfferne på panden i en smule smør. Afslut med at putte to skiver Kerrygold mild rød cheddar på bøfferne, hvortil de steges lidt videre, indtil osten er smeltet.
- Forbered i mellemtiden valnødderne ved at hakke dem groft.
- Lun burgerbollerne i ovnen, hvorefter de skæres op. Smør først noget af creme fraiche-blandingen på begge sider af burgerbollerne og derefter basilikumpestoen.
- Anbring rucola på den nederste halvdel af burgerbollerne og læg derefter de færdigstegte bøffer med den smeltede cheddar ovenpå. Tilsæt en klat basilikumpesto på cheddaren og tilsæt derefter de hakkede valnødder efter smag. Til sidst lægges den øverste halvdel af burgerbollen ovenpå, og du er klar til servering.